Boligblokke

Hovedsikring af boligblokke har traditionelt været forbundet med særlige udfordringer:

  1. fælles sikring af et stort antal boliger fordrer høje alarmtærskler
  2. afspærring af vandforsyningen volder alvorlige komfortgener
  3. en lokal varmemester/pedel er nødvendig til alarmhåndtering

DanTaet tilbyder en løsning for sikring af boligblokke, som imødegår disse udfordringer, altså en praktisk anvendelig læksikring med reel nytteværdi.

Løsningen beror på anvendelse af brugsvands læksikringen KMP-V som benytter PSALM® teknologien til at imødegå udfording 1 ovenfor.

Til at imødegå udfordring 2 og 3 benyttes AERS (DanTaet Alarm- og Energiregistreringssystem), som formidler alarmer til en ansvarlig/vagthavendes smartphone, hvorpå han hurtigt kan hente en kurve over vandforbruget forud for alarmen, for derigennem at afgøre, om han vil genstarte læksikringen og åbne afspærringsventilen ved fjernstyring, eller om han vil begive sig til boligblokkens teknikrum for der at kvittere for alarmen og holde øje med situationen.

Dette betyder at hændelser, der synes at skyldes et tilfældigt, forbigående overforbrug, og hændelser, der synes at skyldes et beskedent, systematisk forbrug, kan håndteres hurtigt og derfor alene med kortvarige komfortgener til følge.

Det betyder endvidere, at den ansvarlige ikke nødvendigvis behøver at opholde sig i ejendommen eller dennes umiddelbare nærhed.

Samtidig tillader AERS at flere personer kan være ansvarlige for tilsynet med en ejendom.

AERS

I ejendommen består AERS installationen af et eller flere DanTaet anlæg der er koblet op til enten 5G, WiFi eller kablet netværk. AERS kan endvidere indsamle data fra f.eks. elmålere og andre målere med M-bus interface.

I AERS kan vand- og varmeforbrug præsenteres grafisk i forskellige tidsopløsninger, ligesom data kan udtrækkes til regneark, pdf-filer m.v.

Ejendommens administrator kan tildele forskellige privilegier til medarbejderne, således drifts- og administrativt personale har forskellige beføjelser.
AERS kan betjene et vilkårligt antal kunder, som hver især kan have et vilkårligt antal ejendomme.

En kunde har selvsagt kun mulighed for at se data og modtage alarmer fra egne ejendomme. Det er dog muligt for en kunde at delegere privilegier til tredjepart, f.eks. til en alarmcentral eller et VVS-firma.

Med DanTaet og AERS kan forsikringsselskabernes krav om læksikring af en ejendom efterkommes uden at dette medfører urimelig ulempe for ejendommens beboere/lejere.

Også ejendomme med blandede bolig/erhvervslejemål kan læksikres.

Læksikring med integreret skybrudsalarm

DanTaet tilbyder som de eneste på markedet en samlet løsning, hvor alarmer, optimering og overblik samles i én platform. For at overskueliggøre dine omkostninger, har vi med udgangspunkt i en ejendom med 25 lejligheder visualiseret hvordan, du slipper for en dyr vandskade, for blot 43,- pr. lejlighed om måneden.

Fandt du ikke hvad du søgte? Så kontakt os endelig.